Nyhedsbrev - Maj 2025
Drop den hårde cardio træning - hvis du vil opnå et holdbart vægttab
Hører du til en af dem, hvor vægten føles som en konstant kamp?
Og tror du, at løsningen er at forbrænde en masse kalorier ved at kaste dig ud i intens cardio?
Så læs lige med her – for det er faktisk hverken nødvendigt eller særligt smart.
Faktisk kan det være en rigtig dårlig idé...🙅♀️
2 grunde til, at du IKKE skal træne hård cardio (for at tabe dig) 🛑
➡️1. Du bliver træt og drænet.
Når du presser kroppen for hårdt, bliver du udmattet. Og hvad sker der så?
Du bliver mere sulten, får lyst til sødt – og bagefter rammer den dårlige samvittighed.
Og så prøver du måske at træne endnu hårdere… en ond spiral!
➡️2. Det er svært at holde på den lange bane.
Hvis du vil opnå et varigt vægttab, kræver det ro, konsekvens og overskud– ikke stress og udmattelse.
👣 3 gode grunde til, at det er bedre at GÅ 👣
🌞 1. Du bliver fyldt med energi – ikke drænet.
Gang er skånsomt for kroppen og giver dig energi i stedet for at tage den fra dig.
🌿 2. Gåture dæmper både stress og spisetrang.
Frisk luft og bevægelse beroliger nervesystemet, og det hjælper dig med at styre lysten til at spise for meget – især ”usunde” ting.
🕒 3. Du kan gå når som helst og hvor som helst.
Lange ture, korte ture, i frokostpausen eller på vej til bussen.
Alt du behøver er et par fornuftige sko – så er du i gang!
Rigtig god gå-tur 🚶♀️🌞
Kh. Ulrikke🤗
Ps. Vær opmærksom på at det selvfølgelig er godt at kombinere og også få pulsen op, og det er samtidig en god ide at styrketræne og vedligeholde sin muskelmasse, MEN, det skal være for dit helbred og dit velvære - IKKE for din vægt.
Parallelvej 11a
3070 Snekkersten
Tlf. 24 24 16 36
administration@vaegttabsklinikken.dk
UB Praksis
CVR.nr. 41621540
Copyright ©