Dette forløb er for dig der i bund og grund er glad og tilfreds med dit liv. Vægten har måske sneget sig deropad gennem årene, og du har mest brug for at blive "holdt lidt til ilden". Hverdagen er måske lidt travl, og du er klar til at gribe vægttabet an på en ny måde, som passer ind i hverdagen.
De første 2 gange, er det jeg kalder analyse- undersøgelse- og afklaringsfasen. Jeg lærer dig at kende og spørger ind til en helt masse ting omkring dit liv, dine vaner og din kost. Det tager som regel ca. 1,5 time. Dette arbejde er meget vigtigt, så vi er sikre på at få styret dig i den rigtige retning og får gjort de rette tiltag i den rigtige rækkefølge. Efter første session, får du også lidt hjemmearbejde (ting du skal observere). I 2 session får vi lavet planen endelig færdig, og det vil være den vi arbejder videre med igennem forløbet, måske med lidt justering undervejs.
- Vi sætter langsigtede og kortsigtede mål
- Vi arbejder med motivation
- Jeg lærer dig at forstå hjernens mekanismer, så det bliver lettere at tage gode beslutninger
- Vi kommer hele vejen rundt om dit liv, og arbejder som regel også med andet end kost og motion
- Vi arbejder med at lytte til kroppens signaler og lære at spise efter sult og mæthed (intuitiv spisning)
Forløbet tilpasser vi altid til dig og dit liv, da det er en klar forudsætning for at lykkes. Der vil være nogle fokusområder/hjemmeopgaver undervejs.
Vi aftaler en ny tid fra gang til gang.
Ved opstart (hvis du ønsker det) vejer vi dig og måler din kropssammensætning (Fedtprocent, muskelmasse, visceralt fedt, mm), men naturligvis kun hvis du ønsker det, og selvfølgelig også kun hvis vi mødes fysisk. Ved endt forløb og muligvis på halvvejen, vejer vi igen, hvis dette ønskes. I langt de fleste tilfælde, kommer vi ikke til at have så meget fokus på vægten, for vi arbejder nemlig med IKKE at have fokus på den. Den er målet, men ikke midlet, så det kan virke lidt ambivalent at veje og måle. Det kan dog alligevel give et praj, om vi er på rette spor, så det er mere for udviklingens skyld, tallene er i sig selv ikke så vigtige, da de ikke fortæller ret meget om din sundhed. Det kan dog for nogle være en motivationsfaktor, og ønsker man vejning hver gang, så er det også i orden.
Hvis du har spørgsmål eller i tvivl om jeg kan hjælpe, så ring endelig og få en uforpligtende snak, eller book tid til en gratis afklaringssamtale.
Som udgangspunkt deles betalingen op i 2 dele. Første del betales ved opstart og anden del lidt over halvvejs igennem.
Betalingen kan også deles op i flere rater efter ønske.