Hvorfor er det så svært at tabe sig?
At tabe sig burde være det letteste i verden! Man skal jo ”bare” spise færre kalorier end man forbrænder, og de fleste mennesker ved i store træk hvad der er godt og hvad der er skidt.
Det er der flere forklaringer på, men først og fremmest er vores psyke den største forhindring.
Det kan være svært at tabe sig, fordi man ikke står med gevinsten her og nu. Derudover kommer vanerne, de kan være svære at slippe. Specielt når man er stresset eller livet byder på andre pludselige udfordringer, så har vi en tendens til at ryge tilbage til gamle velkendte vaner og mønstre. Derudover er der tit andre årsager til at vi tager på/har taget på, som mange ikke tænker over, og derfor er det vigtigt at kikke på andet end mad og kalorier.
Der er en løsning, og du kan godt tabe dig og holde det hvis du vil, lige meget hvad livet byder på. Det handler om at gribe det rigtigt an og sætte ind de rigtige steder i den rigtige rækkefølge og i rette tempo. Sideløbende med kostvejledningen, arbejder vi med motivation, vane- og mønsterbrydning og meget mere.
Hvornår er et godt tidspunkt at starte?
Lige nu er et rigtig godt tidspunkt, hvis du virkelig ønsker at tabe dig. Der vil altid være tanker som "det passer dårligt lige nu", "jeg har for travlt", "skal liiiiige ha' overstået...".
Når du kommer hos mig, tager vi udgangspunkt i dit liv og din situation lige nu og lægger en overskuelig plan der passer lige til der hvor du er nu. Du skal ikke på kur, en kur er noget midlertidigt, og hvad så når den stopper? Du skal heller ikke til at vende det hele på hovedet, men have indarbejdet nogle forandringer lidt ad gangen, så det bliver en integreret og naturlig del af dit liv og din tankegang fremover, og dermed et sundt vægttab der holder og hvor både krop og psyke kan følge med.
Slotsmarken 18
2970 Hørsholm
Tlf. 24 24 16 36
administration@vaegttabsklinikken.dk
UB Praksis
CVR.nr. 41621540
Copyright ©