Overspisning


Rigtig mange overspiser og det kan der være flere årsager til. Mad og specielt søde sager påvirker vores belønningssystem i hjernen og udløser nogle signalstoffer der kortvarigt giver en følelse af velvære. Denne følelse afløses dog hurtigt af dårlig samvittighed og en følelse af skam, mm.

Det kan være et øjebliks dulmen, et øjebliks flugt, et øjebliks pause, et øjebliks slip af kontrol, et øjebliks nydelse og ofte også når ingen ser det.

Der kan som sagt være mange ting der spiller ind og graden af overspisning kan variere. I nogle tilfælde er det ”bare” forstyrret spisning og i andre tilfælde er der måske tale om en decideret spiseforstyrrelse. Mad og søde sager bliver i mange tilfælde en flugt fra ubehagelige følelser- maden bliver en "god" ven!  

Overspisning resulterer for det meste i overvægt i større eller mindre grad, og det er en ond cirkel at komme ind i, da det typisk går ud over selvværdet og man slår sig selv i hovedet.


Overspisning findes som sagt i mange grader, og alle overspiser engang imellem, men nogle har meget svært ved at styre mængderne, og mangler en stop-knap når der er mad og søde sager.

At slippe fri af overspisning er en balance. De fleste overspisere, har jævnligt været på restriktive slankekure og i perioder tabt sig, for herefter at tage på igen og vende tilbage til de gamle mønstre. Enten er det fuld kontrol, restriktioner og kalorietælling eller også er det helt tab af kontrol. Vægttab på den gode måde kan hjælpe på selvværdet og sætte gang i en positiv spiral, hvor det bliver lettere at arbejde med det bagvedliggende, men det er dog en balance og meget individuelt hvor indsatsen skal have størst fokus først.


For at komme overspisningen til livs, skal vi finde frem til de situationer/ting/personer der trigger overspisningen. Derudover kan det være en god ide, at finde frem til den bagvedliggende årsag eller årsager, gøre noget ved det, få brudt de gamle mønstre, for herefter at indarbejde nogle nye gode og selvkærlige vaner og mønstre, hvor fokus ikke konstant er på mad, jeg kalder det madro eller at slippe ud af madfængslet. Det er lettere sagt end gjort, men det kan lykkes for alle. Vigtigst er det at tage et skridt ad gangen.