Nyhedsbrev - December 2023
Gør noget nyt i 2024 + en øvelse og et tilbud
Oplever du at sidde med de samme intentioner og nytårsforsæt år efter år, så kan det være 2024, skal være året hvor du skal:
GØRE NOGET ANDET END DU PLEJER🤩
Hvis du virkelig gerne vil opnå et vægttab og/eller leve sundere i det nye år, så gør dig selv den tjeneste, at få lavet en solid og holdbar plan.
-- Følg min guide længere nede (øvelse under pkt. 3) ⬇️
ET GODT RÅD OG EN ØVELSE
Du kan sikkert komme på rigtig mange gode ting du gerne vil i det nye år, så prøv at få lagt en plan, hvor du spreder alle de gode intentioner lidt ud over året, for hvis du starter på det hele i januar, så er det som at starte en marathon med en spurt.
Du skal ikke bruge alle kræfterne de første 2 km, så kommer du ikke ret langt. Vægttabet løber ud i sandet og du vil opleve at "fejle" (igen)
Sørg for at få lagt en grundig og gennemtænkt plan, og så gå til den med tålmodighed.
Nej, det går ikke hurtigt, og det skal det heller ikke, men til gengæld,
SÅ HOLDER DET! (Vægttabet skal gå langsomt hvis det skal holde i længden).
Og du slipper for at hele tiden at skulle starte forfra.
Når jeg har klienter der starter et forløb, så starter jeg ALTID med en grundig analyse, så vi får lavet en gennemarbejdet plan, hvor vi kikker på ALT der har relation til mønster, adfærd, spisning, osv.
Du kan også sagtens gøre en del af det arbejde selv, og her får du lidt hjælp + en vigtig øvelse:
1. TÅLMODIGHED:
Først og fremmest, så skal du starte med at trække vejret og beslutte dig for at gribe vægttabet an med tålmodighed, for det er utålmodigheden der er den allerstørste blokering for de fleste. Det er utålmodigheden, der leder folk ud i søgen på quick fixes og hurtige vægttabsløsninger, som jo desværre ofte bare gør det hele værre.
2. OBSERVATION OG LAV EN LISTE:
Tænk dig godt om, brug gerne nogle dage på at observere hvad du rent faktisk gør. Hvornår er det du spiser, spiser du for store mængder, spiser du på følelser, stress-spiser du, hvilke nogle små ”uvaner” har du, osv. Skriv ned undervejs, så du har en liste.
3. LIGGER DER NOGET BAG, TJEK OP PÅ DIT LIV
Tag et kik på hvordan du egentlig har det i dit liv. Ofte ligger der nogle andre ting bag vores vaner og adfærd, og nogle gange skal vi også tage fat i andre ting, for at vægttabet kan lykkes.
Der kan nemlig ligge ting som dræner os for energi, noget der fylder mere end det skal eller noget der bare ikke er helt tilfredsstillende. Hvis det viser sig, at der ligger noget andet og ulmer, så er det vigtigt at få med på din plan, så du ikke begynder at bygge på et skrøbeligt fundament.
Lad os f.eks. sige at du er utilfreds med dit arbejde, du er småstresset, det dræner dig for energi. Så er det vigtigt at du også får handlet på det, for hvis man f.eks. er småstresset, så er det svært at tænke rationelt og tage gode beslutninger, og er du drænet for energi, så har du en hjerne der hele tiden skriger på ”snacks”, og så nytterdet ikke noget, at du bare begynder at fylde på med motion og store madplaner, for så er du i gang med at læsse på et meget usikkert fundament.
Hvis ikke du allerede kender denne øvelse, så prøv at lav den - som et led i din plan.
Måske du allerede kender den, men lige gyldig om du gør og har lavet den før, så er det altid en god ide, at lave den engang imellem, bare lige som et lille tjek ind på hvordan det egentlig går hos dig.
Jeg plejer at kalde det et 360 graders tjek – også kendt som livshjulet. Mange forbinder vægttab med kost og motion, men det er langt vigtigere at tage fat om det der ligger bag.
4. LAV LISTEN FÆRDIG OG LAV RÆKKEFØLGEN
Når du har fået lavet en liste over ting, vaner, handlinger, mv., som du skal tage fat i, så lav en prioriteret rækkefølge, og fordel dem ud over et år. Læg vægten væk, og vær vedholdende.
NYTÅRSTILBUD
Har du brug for hjælp til at få lagt en god plan, så har jeg også lavet et lille hjælpekursus, hvor du bliver guidet igennem.
Til og med den 7. januar 2024, kan du købe kurset for 192,- (normalpris 320,-).
Indtast rabatkoden: START2024
Håber du får et rigtig godt nytår og ikke mindst en god, rolig, realistisk og holdbar start på det nye år🥳🎉🤩
Kærlig hilsen fra Ulrikke🤗
Bachelor i ernæring,certificeret psykologisk Coach &
Psykoterapeut med speciale i vægttab/overspisning, stress, selvværd og angst
-- Online og fysiske forløb --
Book en gratis afklaringssamtale
Online universet "Ro & Velvære"
Slotsmarken 18
2970 Hørsholm
Tlf. 24 24 16 36
administration@vaegttabsklinikken.dk
UB Praksis
CVR.nr. 41621540
Copyright ©